Med baggrund i min terapeutiske uddannelse, mange års pædagogisk erfaring, ledererfaring og konsulentarbejde – tilbyder jeg opgaver, som støtter og fremmer en lærings- og udviklingsproces for medarbejdere med arbejde, hvor de konstant udfordres på deres personlighed.
Jeg arbejder både individuelt og med grupper ( max 6-8 pers.)
Mit udgangspunkt er den systemiske tankegang/ systemisk supervisionsmetodik – roller og relationer.
Jeg arbejder med processen ud fra en fænomenologisk tankegang – ”hvad ser jeg, hvad hører jeg” og hertil anvendes en række redskaber som integreres i arbejdet.
Eksempelvis ”anerkendende dialog” – ”Feedback”/ positiv tænkning - ”reflekterende team” observationer/ folde historien ud - konstellationsarbejde m.m
Mål:
- At styrke den enkelte medarbejders og gruppens evne til at udfolde deres potentiale, fagligt, personligt og lidt privat.
- At udvikle og vedligeholde selvansvarlighed og medansvarlighed
Et mål er, at personalet kommer fri af forudfattede forestillinger og ubevidste reaktioner – ved at blive mere bevidste om antagelser og hensigter. Og dermed erstatte gammel eller ubevidst adfærd med en ny og mere virkningsfuld adfærd.
Supervision - betyder overblik for enkeltpersoner eller grupper. Det er en struktureret samtale i et anerkendende og respektfuldt rum.
Som supervisor kommer jeg ikke som ekspert på færdige handlemuligheder og løsninger – men min opgave vil være at stille åbne og afklarende opgaver og spørgsmål, således at personen eller gruppens ressourcer og nysgerrighed kan medvirke til ny viden og indsigt.
Fundamentet for en god arbejdsgruppe er at kunne klare de mange udfordringer, som arbejdet giver, finde og udvikle et ”vi”, som skal danne baggrund for det gode samarbejde på en arbejdsplads med mange ”jeg’ er”.
Supervision foregår på arbejdspladsen i forløb af mindst 3 timers varighed.
Individuel supervision 950,- og gruppesupervision 1.250,- pr. time.

