Familieopstilling er en banebrydende metode som skiller sig ud fra andre terapeutiske metoder, ikke blot i form og
udførelse, men udmærker sig også ved at være helende og forsonende i områder af den menneskelige psyke som ellers kan være yderst vanskelige at intervenere.
Metoden er i 80érne udviklet af den tyske filosof og psykoterapeut Bert Hellinger som også er kendt for sin bog, oversat til dansk , ” Kærlighedens
skjulte symmetri ” . Gennem årene er den videreudviklet og erfaret af andre terapeutiske retninger, så
som gestaltterapi, adfærdsterapi,
hypnoterapi og systemisk terapi.
Metoden er baseret på ”det vidende felt”, det vi i moderne videnskab kender fra intuition, mavefornemmelse, forudanelser etc. Der lægges vægt på at inkludere, da det ofte viser sig at vanskelige og destruktive mønstre indenfor et system, her familiesystemet, ofte har rod i en eksklusion af personer eller informationer. Når elementet eller personerne igen har fået en plads i systemet, ændres helheden.
Som børn af vores forældre bliver vi ligesom de – automatisk en del af systemet/ familiestrukturen på godt og ondt. Erfaringer viser, at vore forfædres handlinger og fortielser lagres i familiens historie, hvorved vi ubevidst medvirker til at fastholde og videreføre familiemyten. Denne myte påvirker vores interne relationer og den enkeltes tema og retning i livet. Vi kan ikke flygte fra denne myte, men vi kan bevidstgøre den.
Fra udviklingspsykologien ved vi hvordan vi præges af vores forældres eller andre omsorgsgiveres måde at møde os på, og hvordan det senere i livet ses afspejlet i vores måde at relatere os til andre mennesker. Ligesom det danner grundlag for vores personlighed, vores selvopfattelse, selvværd, etc. Hvilket på sigt kan medføre psykiske og fysiske problemer.
Metodens hensigt er på nænsom vis at bevidstgøre disse ubevidste mønstre, bryde uhensigtsmæssige mønstre og etablere en frigørende effekt for den enkelte.
Da metoden tager udgangspunkt i et velfungerende familiemønster, hvor energien har frit løb – har Hellinger erfaret at der skal være ”orden i systemet” således er det vigtigt at:
- Alle familiemedlemmer har lige ret til at høre til – et medlem der er glemt eller ekskluderet, kan have afgørende indflydelse for systemet.
- Familiens medlemmer skal anerkende og respektere hinanden som fuldgyldige medlemmer af familien.
- Aldershierarkiet skal fungere, forældre skal tage ansvaret for deres børn. I dysfunktionelle familier ser man ofte at et barn har overtaget forældreansvaret,et barn som påtager sig et sådan ansvar eller skyld, kan senere reagere med en selvdestruktiv adfærd.
- Ved skilsmisse/partnerskifte, er den nuværende partners plads før den/de tidligere, ligesom det nuværende familiesystem er vigtigere end det gamle.
Når jeg arbejder med grupper får hver enkelt deltager mulighed for at udforske og afdække aktuelle
problemstillinger, her vil de/I opleve
hvordan de/I er styret af kræfter som vi er godt og grundigt viklet ind i gennem familiens skjulte mønstre,
det er ubevist og usynligt fordi
vi er en del af systemet.
For at bevidstgøre ”vores indre billede” familiestruktur, gestalter/laver vi en opstilling
som er et psykogeografisk billede
af ens familie eller tema. Dette gøres ved at man vælger repræsentanter fra gruppen til at
repræsentere sin familie eller
elementer fra temaet. Når vi således fører temaet udenfor os selv, bliver den ubevidste dynamik
tydeligere. Repræsentanterne
vil naturligt og meget præcist, kropsligt og energetisk bevæge sig i feltet, herefter er det muligt som
facilitator at se efter bevægelser,
informationer og handlinger, og med respekt og nænsomhed at arbejde sig frem mod et frigørende
rebalancerende effekt for den pågældende.
Metoden som ligeledes kaldes for Systemisk konstellation, har vist sig yderst virkningsfuld, og ses mere og mere anvendt i organisationer, hvor der er tre helt grundlæggende principper, som altid er aktive og vil påvirke systemet positivt, hvis de overholdes, og tilsvarende negativt, hvis de underkendes. De grundlæggende systemiske principper er:
- Medlemskab, alle har ret til at høre til
- Rang og hierarki, der er specifikke og aktive hierarkiske strukturer i et system, som skal respekteres.
- Give og Tage, der skal være balance mellem det man tager og det man giver.
Hvis ikke disse systemiske principper anerkendes eller overtrædes, vil andre selvregulerende mekanismer sættes i værk.
Der er yderligere principper, som er med til at sikre og opretholde systemet, principper som kan sammenlignes med naturlove. Eksempelvis anerkendelsen og taknemmelig-heden af virksomhedens / organisationens aktuelle virkelighed – spørgsmål:
Hvad er blevet fornægtet, undertrykt eller gjort til skamme? Hvad har ikke fået plads, eller er blevet fornægtet – hvor klare er de mindre tiltalende elementer anerkendt og udtalt i det offentlige rum?
Yderligere er anerkendelse af positioner og kompetencer, adskillelse mellem arbejde og privatliv m.m.
Med Systemisk konstellationsarbejde er det muligt at afdække og synliggøre den eksisterende organisatoriske dynamik, problemstillinger, og forviklinger, således at organisationen igen kan se nye handlemuligheder og ændre mønstre og arbejdsgange.
Med min faglige og personlige erfaring indenfor dette arbejde tilbyder jeg at komme ud på arbejdspladser og med metoden synliggøre komplekse og til tider vedholdende dynamikker.